fredag den 21. december 2007

Muligvis et nyttigt tip

fra min internetudbyder (endnu ikke afprøvet):

Få Vista til at tie stille
Er du træt af, at Windows Vista altid spørger 'Er du sikker'? Så er her en løsning til at gøre Vista tavs.
Af Kristian B. Bilenberg 19/12-2007
Er du en af dem, som irriteres over, at Windows Vista altid spørger 'Er du sikker', hver eneste gang, du foretager den mindste ændring. Så er her en løsning til at få den til at tie stille.
Problemet skyldes brugerkontostyringen i Windows Vista, som du heldigvis kan slå fra på en nem måde.
Sådan gør du
1. Hent og gem programmet TweakUAC.
2. Dobbeltklik på programmet. Nu får du tre valgmuligheder.
'Turn UAC off now', som slår brugerkontostyringen fra.
'Switch UAC to the quiet mode', som fjerner de irriterende spørgsmål for administratorer.
'Leave UAC on' tænder brugerkontostyringen igen.
3. Vil du ikke bruge programmet mere, sletter du det bare. Programmet installerer sig nemlig ikke på pc'en.

søndag den 16. december 2007

Vista - fortsat

I forbindelse med mine forgæves forsøg på at logge på Danske Netbank havde jeg endnu en sær Vista oplevelse.

Da jeg ville sikkerhedskopiere mit Bank-ID til en USB nøgle, så jeg kan logge på på andre PC'er, fik jeg en totalt meningsløs fejlmeddelelse om, at systemet at sikkerhedsgrunde havde gemt filen i /Windows/Temp i stedet for! Det underlige er bare, at filen ikke lå i denne mappe, da jeg åbnede den. Efter en del swøgen omkring fandt jeg mit Bank-ID, hvor jeg havde bedt om at det skulle lægge sig. (Forvirret?)

Min netbank og Vista


Danske Bank er en tjekket netbank, som virkelig prøver at hjælpe sine kunder igennem en overgang til Vista. Alligevelventer jeg nu på endnu en engangskode, der skal gøre det muligt at "genåbne min adgang".

Jeg fik nemlig en engangskode igår, men det lykkedeses mig ikke at logge på. Jeg endte med at ringe til Danske Banks support (en fantastisk oplevelse, når man er vant til KS helpdesk). Det viste sig, at jeg havde fået tilføjet 3 forskellig versioner af urls til Danske Bank - alle forkerte og åbenbart indbyrdes konfliktende. Så nu har den jeg endnu en engangskode på vej, og forhåbentlig lykkes det dennegang.


Her er bankens egen vejledning:


Spørgsmål: Hvordan installerer jeg netbank på Windows Vista?


Svar:I Windows Vista er der mere restriktive sikkerhedsforanstaltninger end i tidligere versioner af Windows. Bl.a. kører Internet Explorer som standard i "Beskyttet tilstand", hvilket betyder at vores sikkerhedskomponent e-Safekey ikke får lov til at registrere sig korrekt i Windows.For at få netbanken til at fungere på Windows Vista skal man tilføje Danske Bank til "Websteder du har tillid til" i Internet Explorer:
Åben Internet Explorer
Klik på "Funktioner" og vælg "Internet Indstillinger".
På fanebladet "Sikkerhed" vælger du "Websteder du har tillid til".
Her er det vigtigt, at der ikke er sat markering ved "Aktiver beskyttet tilstand".
Tryk på knappen "Websteder".
Fjern markeringen ud for "Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone".
Slet teksten i feltet "Tilføj websted til denne zone" og tilføj danskebank.dk i stedet.
Tryk på Tilføj og sæt markering ud for "Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone". Tryk på "Luk".
Tryk på knappen "Standard niveau".
Tryk "Ok".
Genstart Internet Explorer og vælg log-on til netbank på ny.
Første gang en computer anvendes til netbank, skal
Danske Bank-koncernens sikkerhedssoftware e-Safekey installeres.Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Kundesupport.Bemærk: På Windows Vista skal du være lokal administrator for at installere Danske Bank-koncernens sikkerhedssoftware.

fredag den 14. december 2007

Hjælp - jeg har fået Vista!

I en desperat situation, hvor min hjemmearbejdsplads brændte sammen (ok - selvforskyldt) og min private desktop PC begyndte at opføre sig ustabilt, anskaffede jeg mig en iøvrigt superlækker HP laptop, som (suk!) kun kunne leveres med styresystemet microsoft Vista.

Lad mig sige det med samme: Vista og jeg var ikke et af de dér tilfælde af kærlighed ved første blik!

Nu har jeg sat mig en quest: at lære at elske Vista, kortlægge problemerne med Vista - eller prøve noget helt andet.
Min værdsatte kollega, Thor, fremturer med, at jeg bare skal installere Ubuntu 7.10, så vil alle mine problemer forsvinde som dug for solen.
Men nu får vi se.....
To be continued..............



tirsdag den 4. december 2007

Facebook: vidunderlig spild af tid

Jeg har haft en profil på Facebook et års tid, men har først for alvor taget den i brug dette efterår. Selvom der er mange fagligt relevante grupper på Facebook mangler jeg stadig at se det store faglige udbytte af dette network site. Men hvor er det morsomt, vanedannende og en mega tidsrøver. ;-)



Og hvem ved, måske får vi rent faktisk taget grupperne i fornuftig brug engang? Vi kunne jo starte med 23-ting gruppen

(Linkedin forbliver dog mit primære, faglige netværk.)

mandag den 19. november 2007

Leg med digitale fotos

Selv om jeg foretrækker mit højt elskede Photoshop, er det alligevel af og til sjovt at lege med nogle af de billedgeneratorer, der ligger på nettet. Nedenstående billede er lavet i "See your photos in Art Museums!"

lørdag den 17. november 2007

Spildt mælk?

Jeg havde en smule besvær med at oprette en konto i Remember the Milk, bl.a. fordi RTM hævdede at min emailadresse allerede var registreret (det var den faktisk ikke) Men det lykkedes - dog på min private eamiladresse - og jeg har nu forsøgsvis oprettet nogle tasks. Hmm - jeg synes ikke brugergrænsefladen i Remember the Milk er specielt intuitiv, eller måske skyldes det, at det stadig er en beta? Jeg havde svært ved at gennemskue standarder for hvordan man skulle angive "Due" for ikke at tale om standard for "Time estimate". kontekst hjælpeboksen dukker nemlig første op, efter at man har skrevet noget forkert. Remember the Milk var ikke et tilfælde af kærlighed ved første blik. Så jeg tror nok, jeg indtil jeg finder den ideelle løsning, holder mig til Outlooks opgavemodul.....

lørdag den 8. september 2007

Resten af 23 Ting

Det kan se ud somom jeg er gået i stå efter uge # 14 - del.icio.us. Det er jeg måske også til en vis grad, dvs. 2 mellemliggende ferieperioder har naturligvis en hel med det at gøre. Men det er også i høj grad, fordi 23 ting bevægede sig ind på områder, der ikke var specielt nye eller interesante for mig.

Jeg har genlæst mit indlæg om del.icio.us og sporer en vis skepsis - og her må jeg konstatere, at jeg i mellemtiden for alvor har taget denne online tjeneste til mit hjerte. Dog stadig mest på det personlige nytteplan. Men f.eks. Thor har vist mig nytten af af tilknytte et netværk til min konto, så her er der udvikling at spore....;)Jeg har ikke gjort noget særligt ved wikis og onlineapplikationer. Jeg har arbejdet med f.eks. Google docs i forbindelse med et projekt (skrivopgave.dk) men konstaterede, at dette værktøj ganske vist kan være en god måde at være flere om et dokument på, men der mangler generelt muligheder for at kunne skelne mellem de forskellige forfatter, som deltager i en diskussion, og som projektstyringgsværktøj er værktøjer af denne art efter min mening totalt uanvendelige.

Jeg har til gode at oprette en wiki selv - hovedsagelig fordi jeg ikke kunne komme i tanke om et emne. Men jeg er fortrolig med mediet og vil da ikke afvise at jeg kunne finde på at tage det i brug til et eller andet på et tidspunkt.

Ditto Ipods - jeg har haft for travlt med andre ting, til at have noget på hjerte, der egner sig til en Ipod, og i øvrigt er det ikke lykkedes mig at få fat i et headset, der virker. (Jeg manglede faktisk også et til Second Life for nogle dage siden)

Så hvis jeg skal opsummere: 23 ting forløbet har været sjovt, især at læse de andre deltageres indlæg. Det har været forrygende at se folk kaste sig over at blogge, flickre, chatte osv. som man måske ikke ville have forventet det af. Mit eget udbytte er mere beskedent. Men jeg er helt klar over, at jeg nok heller ikke tilhører den primære målgruppe.

torsdag den 23. august 2007

Midt i en PloneBootCamp

Sammen med Bente og Thor deltager jeg i denne uge i Copenhagen PloneBootCamp - et intensivt Plone kursus. Læreren hedder Joel Burton og er en dynamisk, medrivende underviser (burde fremgå af billederne). Bootcamp leder jo tankerne (mine i hvertfald) til Mount Everest, som er et herligt KØLIGT sted. Symbion, hvor vi befinder os minder desværre mere om et overophedet drivhus! Men tro mig, vi bliver klogere.....

Mere om kurset?: http://headnet.dk/nyheder/plonebootcamp-i-symbion

lørdag den 11. august 2007

Fur – en ø uden for tiden



Jeg er lige kommet hjem fra 5 dejlige, tidsudvidende dage på Fur, hvor jeg deltog i et akvarelkursus. Fur er et herligt, afslappet øsamfund, hvor alle tilsyneladende ved alt om alle.

Et eksempel: På en aftenrundtur for at se øens seværdigheder den første aften overhørte jeg følgende dialog mellem 2 fastboende hinanden: ”Detder – det er et akvarelhold. De har været her én dag…”
Næste dag blev vi interviewet og fotograferet til øens internetavis. (En videreudvikling af Fur Sogneforenings hjemmeside. Furnyt.dk har været i luften siden september 2006)

Lidt biblioteksfagligt fik jeg da også ud af besøget:
I forbindelse med kommunesammenlægningen er biblioteket på Fur blevet lukket og erstattet af en bogbus, der holder ved Brugsen hver torsdag mellem kl. 18.30 – 19.50! Ifølge pålidelig, lokal kilde med kødannelser foran bussen til følge. For at rette op på denne utilstrækkelige biblioteksbetjening har en kreds af øens beboere oprettet en læseklub, som indkøber og formidler sin egen bogsamling. Et interessant tilbageskridt til noget, der minder om sognebogssamlingerne i folkebibliotekernes barndom…

5 dage var nok til at jeg tilpassede mig øens rytme, og jeg må indrømme at hjemkomsten til Københavns Hovedbanegård en fredag aften var noget af et kulturchok ;)


Se flere billeder fra Fur på Flickr: http://www.flickr.com/photos/larsens/sets/72157601392461231/

mandag den 11. juni 2007

Jeg fandt et nyt Flickr legetøj

Det hedder SlideFlicker.com og genererer et slideshow ud fra et eksisterende set - lige til at embedde i en webside eller blog:

fredag den 8. juni 2007

Infoisland.dk - nu med bøger


For en måned siden åbnede infoisland.dk, som er et center for information, biblioteker og borgerservice i Second Life. Foreløbig er der ikke sket alverden, fordi de deltagende biblioteker stadig famler for at få afklaret, hvad vi egentlig foretager os dér ;-)
Men lidt sker der da: Besøg projekthjemmesiden infoisland.dk. Der er oprettet et rss feed, som interesserede kan abonnere på og nu har vi fået kommentarmuligheden til at virke. Vi opfordrer f.eks. alle til at kommentere på Anette Skovs debatindlæg: Hvad skal huset formidle?
Desuden vil alle projektdeltagere snart begynde at blogge om deres oplevelser i Second Life.
(Indtil da kan I følge med i bloggen Københavns Biblioteker i Secondlife)

Projektdeltagere er p.t. Århus, København, Køge, Viborg, Randers og Gladsaxe biblioteker og DBC, men vi er i kontakt med bl.a. interesserede norske biblioteker.

tirsdag den 5. juni 2007

Del.icio.us

Jeg har oprettet en konto hos del.icio.us - kun for at opdage, at jeg faktisk allerede havde én. som jeg totalt havde glemt alt om, inkl. password. Jeg kan sikkert godt bruge den på et personligt plan til deceentral adgang til mine bogmærker. Men jeg tvivler på, at den er specielt anvendelig til formidling af links til vores brugere. Den virker ikke videre brugervenlig. Tilmeldingsprocessen var også en rimeligt frusterende oplevelse, da jeg fik forkastet det ene brugernavn efter det andet og hver gang måtte starte forfra med at indtaste password. Der mangler muligheden for at pretjekke tilgængelighed af et brugernavn og forslag til beslægtede, tilgængelige brugernavne. Hvis jeg ikke med mit 8. forslag var kommet igennem, havde jeg nok helt droppet forsøget på tilmelding.
Mit embeddede feed forsvandt, men her er i stedet en afbilding af min nuværende cloud tag:

tirsdag den 29. maj 2007

Vod:Pod

Første indtryk af Vod:Pod: Muligvis nyttigt, men ret langsommeligt samsøgningsværktøj. Dog kunne man ønske sig muligheden for at fravælge enkelte baser. Jeg valgte at søge efter videoer om Second Life og "sjovt" nok giver Comedy Central ikke de store resultater på emnet. Resultaterne fra My Space har foreløbig heller ikke givet relevante resultater. . Et forsøg på bladre i YouTube's 162.000 søgeresultater resulterede ikke uventet i, at min browser crashede. Bortset fra det er Vod:Pod rimeligt nem at oprette en konto på, og det er ukompliceret at oprette en widget til sin blog. Dog koksede farvevalget i opsætningen af layout for min widget.

Jeg kom pga. tekniske problemer til at tilføje samme video 2 gange.
Er der nogen, der har fundet ud af, hvordan man fjerner en video fra en pod?




lørdag den 26. maj 2007

Måske er jeg offer for Web 2.0 udbrændthed?

Jeg kan godt se værdien af at tagge indhold, men - åh - hvor jeg er træt af hele systemet med venskaber, testimonials o.l. !
Måske jeg ender med at tilbringe sommeren på en øde ø med en kuffert fuld af hemmelige bøger og Cd'er ;-)

Last.fm

Lad mig side det med det samme: jeg synes ikke Last.fm er specielt intuitiv at arbejde med. Det hele begyndte med, at Stine tilbød mig venskab i Last.fm. Indtil da havde jeg glemt alt om, at Thor havde logget mig til at oprette en Last.fm konto allerede i september 2006. Linket i Stines mail førte mig til en side, hvor der ret nedslående stod "Jojola has 0 friends" Dybt rystet gav jeg mig til at lede efter min totalt bortkomne adgangskode. Da jeg endelig blev lukket inden for i varmen gik jeg igang med at oprette en Playlist - hæmmet af min Explorer's konstante blokering af ActiveX-objekter. En blokering det i skrivende stund endnu ikke er lykkedes mig at slå fra trods adskillige sænkninger af min browsers sikkerhedsniveau.
Det er omsider med noget besvær lykkedes mig at oprette en playlist, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg kan tilføje musik, der ikke kan søges frem i Last.fm. Jeg er heller ikke helt sikker på, om jeg gider.
Også lidt irriterende, at man skal downloade endnu en player for at få lov til at høre sin egen playlist!

tirsdag den 8. maj 2007

LibraryThing - 5 timer senere

Importen fra Amazon virkede. LibraryThing har filtreret bøgerne ud af min Amazonliste og har importeret dem.

Jeg prøvede at eksportere min Huskeliste fra DDELibraweb, men det lykkedes til gengæld ikke - uden tvivl fordi den vises i et format, der ikke medtager ISBN nr.

Import fra Det. Kgl. Bibliotek fungerer, men det når frem uden bogforsider og med forkert encoding af æ,ø og å - [f.eks. Den hvide lÄ?vinde]

Mit sidste eksperiment gik på at emaile et søgesæt i F8 fra DDELIBRA (den tekstbaserede) til migselv [koden er skr ......@kff.kk.dk], gemme mailen som en tekstfil og importere den til LibraryThing. Og det ser faktisk ud til at virke. Så venter vi bare på bogforsider i vores Biblioteksbase.

LibraryThing


Jeg bliver faktisk lidt stresset af dether. Der er så mange bøger jeg har læst og jeg kan endnu ikke helt gennemskue, hvad jeg kan bruge LibraryThing til. Så jeg tilføjede til en begyndelse, hvad jeg spontant kom i tanker om af nyligt læste bøger. Derefter har jeg gjort et forsøg på at importere
  1. Min wishlist fra Amazon.co.uk. Viste sig at være sværere end ventet, fordi jeg skulle have fat i en udgave af min wishlist, der kunne ses uden login. Det mislykkedes i første omgang. Måske er min wishlist for ny til at blive søgt frem?


  2. JOAN'S STORE fra Amazon.uk.co. Jeg gemte sidens kildekode som tekstfil og importerede den til LibraryThing. Nu er jeg så spændt på, hvad der kommer ud af det. En hel del items på listen er nemlig musik cd'er. Men noget er vist på vej. LibraryThing oplyser, at jeg har 7 isbn nr. i kø. Resultatet kan jeg åbenbart først forvente om 25 timer and 42 minutes, idet der er 246 bøger i køern foran mig. Fortsættelse følger...

mandag den 7. maj 2007

wisteria


wisteria
Originally uploaded by Joan Larsen.
Her er lidt forårsstemning fra min have. Min blåregn var 5 år om at begynde at blomstre, men nu står den i fuld flor.

fredag den 4. maj 2007

Mere sjov med Flickr?

Udført med Spell with Flickr. Vist nok mest i kategorien "mere spøjs end egentlig nyttig"


Spell with Flickr fik mig - ikke for første gang - til at filosofere over, at der synes at være en konflikt mellem grafisk interesse, hvad man må gå ud fra at Erik Kastner er i besiddelse af, og godt, brugervenligt webdesign. Jeg mener, dether er da ikke særligt læsbart, vel?:

mandag den 30. april 2007

# Sjov med Flickr

Jeg er vild med Flickr og bruger det ofte og gerne. Jeg ville dog ikke turde bruge Flickr eller noget andet eksternt site som det eneste sted, jeg arkiverede mine billeder.

Min "tagcloud" som den ser ud for tiden på Flickr.com

Det der fascinerer mig ved Flickr er muligheden for billeddeling. Tag bare et eksempel: Jeg fotograferede vores døre herude i Fælles service, som var "tagget" med 23ting. Lagde billederne på Flickr, taggede dem med 23ting og københavnskommunesbiblioteker - og pludselig dukker en omtale af vores læringsproces op på en hollandsk blog via Michael Stephens. Utroligt!

Vores fælleskonto på Flickr, libraries_of_copenhagen, har kontaktpersoner tilknyttet fra Norge, Italien og USA og de pt. 45 billeder, der ligger her er blevet set mere end 1500 gange. Flickr har med andre ord bragt Københavns Biblioteker på landkortet!

Google talk

Jeg fik ikke set så meget på Google-talk, men jeg synes nu heller ikke der er grund til at gå væk fra Live Messenger, som passer fint til mine behov.
En ekstra fordel med Live Messenger er, at man selv kan vælge, hvilken emailadresse, den skal knyttes til. Hvorimod Google-talk automatisk kobles sammen med - ja, Google-mail. Jeg har vist nævnt, at jeg ikke bruger min gmail adresse ;-)
Det vil sige, at jeg skulle ud og melde adresseforandring til alle mine gamle Messenger kontaktpersoner, hvis jeg skiftede til Google.

Det minder mig om, at jeg vil aldrig fik oplyst min MSN adresse. Det er joan_larsen@hotmail.com - chat endelig forbi ved lejlighed....

mandag den 23. april 2007

#5: Windows Live Messenger

Jeg har været på Messenger så længe, at min konto er tilknyttet min første hotmailadresse, som jeg oprettede på et tidspunkt, da hotmail var alene på markedet af online mailprogrammer. Birgit Linneboe (Databiblioteket) forførte mig til at oprette en hotmailkonto, da HB holdt virksomhedskonference på LO Højskolen, vistnok i 1997. Og jeg har beholdt den, primært af sentimentale grunde.

Chat er et godt værktøj til hurtig kommunikation. Jeg har de sidste par år brugt Windows Live Messenger, som er nem at installere og sætte op. Jeg bruger sjældent de mere fancy funktioner, f.eks. blink - som det jo kun er andre brugere af Live Messenger, der kan modtage. Til gengæld holder jeg af humørikonerne og de brokker af chat sprog, jeg har samlet op.

Om chat er det rigtige værktøj til lånerkommunikation er vi ved at finde ud af. Jeg er ikke helt sikker men giver det gerne en chance. Bedre end en telefonsamtale? Måske. Bedre end en email? Næppe.

Er Google ved at være lovlig altædende?


Jeg kommer til at sige det ligeud: jeg er ved at være alvorligt træt af Google! (Undskyld, Erik Høy)

Ja - Google er uden en tvivl en glimrende søgemaskine - til quick and dirty søgninger. Men Google har for længst åbnet op for sponserede søgersultater, så hvor pålidelige er resultaterne egentlig?

Ja - det er praktisk, at man kun skal logge på ét sted - vel at mærke hvis man kun bruger Google produkter

Men lige så vel som jeg foretrækker Open Source produkter frem for Microsoft's, fordi Open Source giver mig nogle frie valg og mulighed for tilpasning, vil jeg forbeholde mig retten til at fravælge Google's.

Det er virkelig så bekvemt at åbne alting fra sin Google account: mail, Rss reader, Googletalk .......
Min påstand er, at Google er godt på vej til at være ligeså kulturimperialistisk som Microsoft!

Dette credo blev udløst af, at jeg idag har installeret Google Talk som led i 23 ting. Herom senere.

"You're everywhere. You're omnivorous."-- Homer Simpson, Homer's attitude to Go[ogle]d.

mandag den 16. april 2007

# 3: Om RSS og RSS-læsere

Jeg oprettede en Bloglines konto for et par år siden. Men praksis har vist, at det ikke fungerer for mig at huske at gå på et website og checke mine abonnementer. Jeg får det simpelthen ikke gjort. Jeg kunne have valgt at installere en Bloglines Notifier , men Bloglines har for mig yderligere det problem, at man ikke kan importere feeds fra sites, der kræver login, f.eks. den Plone udviklings trac, vi bruger i samarbejdet med Headnet.

GoogleReader har samme begrænsninger, så jeg har i stedet valgt at installere FeedReader, en gratis RSS læser, der installeres på pc'en. FeedReader kan åbnes fra en ikon i proceslinien eller man kan vælge notifikation af udvalgte feeds - en popupbesked, hver gang en ny artikel publiceres. Feedreader er nem at installere og sætte op og man kan om nødvendigt angive brugernavn og password til feedet.




søndag den 15. april 2007

En kommentar til SlideShare

Det er fint at kunne dele sine Powerpoint præsentationer, men bliver de ikke vist meget småt? Med mindre jeg har overset noget, mangler slideshare.net den funktionalitet som f.eks. Flickr har, at man kan vælge at få vist eller downloadet den oprindelige størrelse.
Slides'ne bliver af slideshare udsat for en brutal downsizing, der medfører en stor forringelse af billedkvaliteten. Foreståeligt nok, når de skal køre på en webserver: min SL ppt fylder f.eks. i sin oprindelige form mere end 6 MB. Men det gør dem ikke anvendelige som meget andet end reklamespots. Hvis nogen skulle have lyst til at se præsentationen i en læselig udgave, kan den hentes her.

lørdag den 14. april 2007

Nu også med slideshare præsentation

Jeg har ikke brugt SlideShare før, men nu er der åbentbart opstået en trend (?), så her har I en kort introduktion til Second Life, som jeg oprettede februar 2007:



SlideShare er et online arkiv, hvor man kan gratis kan lægge sine Powerpoint præsentationer og PDF filer.

Hmm - jeg har åbenbart problemer med at embedde mit slideshow! Måske dukker det op senere?
Jeg har installeret Internet Explorer 7 på min hjemmearbejdsplads - et offer efter min mening, men nødvendigt for at kunne teste f.eks. vores egen hjemmeside + bibliotekssystem i denne (mildelst talt problematiske) browser. Måske er det problemet? Jeg har foreløbig været nødt til at tvinge en opdatering af hver eneste side i slideshare.net for overhovedet at få den vist i IE 7.
IE 7 har også problemer med at indsætte links i Blogger pga. popup vinduet - men det er vel et eller andet sted ok? - bortset fra at det er ret uigennemskueligt, hvordan man giver tilladelser til popupvinduer fra enkelte sites i IE7

5 minutter og 3 genstarts af browseren senere: Nu dukkede mit slide endelig op!

tirsdag den 10. april 2007

# 1: Så blogger vi

Ok - det er jo ikke den første blog jeg har oprettet, så det vil jeg ikke gå i dybden med. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for at tilpasse designet (erhvervsskade). Jeg havde engang en "gammel" blogger konto, så jeg har haft nogle overgangsvanskeligheder med at få min gamle konto tilføjet min Google account, som jeg har oprettet udelukkende til disse formål. Jeg bruger ikke Googlemail til noget, så jeg synes faktisk, det er lidt irriterende at være tvunget til gå via Google til spreadsheets og nu også til Blogger. Lige præcis dette er efter min mening en af ulemperne ved at bruge eksterne produkter. Tag bare Flickr: også her var jeg her den lykkelige ejer af en gammel flickr konto. Da flickr blev købt op af yahoo, var jeg nødt til at oprette en yahoo konto, som jeg ikke bruger til andet. Resultatet er, at Yahoo mener, min konto er inaktiv, så jeg er nødt til at genoplive min yahoo konto, hvis jeg logger på Flickr på en fremmed pc. Hvilket i øvrigt ikke ser ud til at være lovligt at gøre via Flickr - altså kontogenoplivning. Men skidt pyt - foreløbig ser Google ud til at være mere tolerant end Yahoo overfor "uudnyttede konti" :-)
Jeg er i øvrigt imponeret over, hvor let den nye Blogger er at tilrette i forhold til forrige version. Især den måde man kan oprette nye sideelementer og flytte dem omkring med musen.

tirsdag den 3. april 2007

Mød min avatar!


Snapshot_ny_tee_23ting
Originally uploaded by Joan Larsen.

Mød min avatar i Second Life, Jojo Voyager.


søndag den 1. april 2007

Jeg deltager i 23 ting


Jeg kender og bruger de fleste af de 23 ting i forvejen. En del af dem er jeg rigtig glad for, nogle er efter min mening mere kuriøse end nyttige.

Det samme dækker vist meget godt min holdning til web 2.0/bibliotek 2.0.
Jeg er nok hæmmet af, at jeg er webdesigner og følgelig web kontrolfreak ;-)

En af mine egne skjulte dagsordener til 23-ting-forløbet må derfor være at få afklaret min holdning til dette fænomen.

Det skal nok blive spændende .......