lørdag den 26. maj 2007

Last.fm

Lad mig side det med det samme: jeg synes ikke Last.fm er specielt intuitiv at arbejde med. Det hele begyndte med, at Stine tilbød mig venskab i Last.fm. Indtil da havde jeg glemt alt om, at Thor havde logget mig til at oprette en Last.fm konto allerede i september 2006. Linket i Stines mail førte mig til en side, hvor der ret nedslående stod "Jojola has 0 friends" Dybt rystet gav jeg mig til at lede efter min totalt bortkomne adgangskode. Da jeg endelig blev lukket inden for i varmen gik jeg igang med at oprette en Playlist - hæmmet af min Explorer's konstante blokering af ActiveX-objekter. En blokering det i skrivende stund endnu ikke er lykkedes mig at slå fra trods adskillige sænkninger af min browsers sikkerhedsniveau.
Det er omsider med noget besvær lykkedes mig at oprette en playlist, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg kan tilføje musik, der ikke kan søges frem i Last.fm. Jeg er heller ikke helt sikker på, om jeg gider.
Også lidt irriterende, at man skal downloade endnu en player for at få lov til at høre sin egen playlist!

4 kommentarer:

Bente Jensen sagde ...

Jeg vil gerne være din ven. Især hvis du laver en Flickr widget med billederne af os. Det kunne være lidt fedt at have på sin blog. :-)

Joan Larsen. sagde ...

Kære Bente. Du er - som altid - en sand ven i nøden :-) Jeg vil straks gå igeng med at uploade nogle billeder til Flickr. (Men så skal du også tage imod mit tilbud om Last.fm venskab)

Bente Jensen sagde ...

Nu har jeg tilføjet dig som ven, vil du så også have mig? :-)

Bente Jensen sagde ...

Kan du ikke sende mig koden, når jeg laver en widget med billeder tagged med kdb, kommer der andre med.