Viser opslag med etiketten overspringshandling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten overspringshandling. Vis alle opslag

torsdag den 28. august 2008

Tagget af Bente


Jeg er blevet tagget af Bente til at deltage i denne bogleg.
Reglerne er som følger:1. Ræk ud efter den nærmeste bog2. Slå op på side 1233. Find den femte sætning på denne side.4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.5. Kommentér citatet.6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Det gav dette resultat:

"- Det lille pukkeldyr! svarede hun på Kirstens beretning, jeg kunne smide kam ud heroppe fra, så puklen forsvandt!!"

Citatet stammer fra Knud Sønderby: To Mennesker mødes. Gyldendals Tranebøger, 1968. Udgivet første gang 1932.

Denne bog havnede på mit bord er ligeså tilfældigt som udgangspunktet for denne "bogleg":
Jeg passerede min boligforenings genbrugsplads på vej til et møntvaskeri og i forventning eóm en kedelig ventetid, skimmede jeg vores fælles reol med udsatte bøger - for et eller andet at læse i. Knud Sønderby var altså et helt tilfældigt valg - men en glædelig genlæsning. Jeg har nemlig læst den før, men det er så længe siden, at det næsten er løgn :-) (mindst 30 år siden (uha!))
En overfladisk set banal kærlighedshistorie. Men åh, sikken et sprog! Ikke et overflødigt ord, hver sætning næsten et digt i sigselv.....

Jeg citerer fra bogens omslag: "Der sidder en mand eller der sidder en kvinde, eller der er et barn, der græder, og de to mennesker, der går side om side, kan være som parallelle linier, men sommetider kan det være, de standser og rører ved hinanden, og holder fast på hinanden, og i de øjeblikke er der ingen, der kan gøre dem noget."

Hvem skal jeg give bolden videre til?
Jeg prøver med Inge Lauesen, Thor Dkov Buur, Astrid Dalsgaard Pedersen, Karin Lund, Birthe Stuhr og Pia Schack

lørdag den 11. august 2007

Fur – en ø uden for tiden



Jeg er lige kommet hjem fra 5 dejlige, tidsudvidende dage på Fur, hvor jeg deltog i et akvarelkursus. Fur er et herligt, afslappet øsamfund, hvor alle tilsyneladende ved alt om alle.

Et eksempel: På en aftenrundtur for at se øens seværdigheder den første aften overhørte jeg følgende dialog mellem 2 fastboende hinanden: ”Detder – det er et akvarelhold. De har været her én dag…”
Næste dag blev vi interviewet og fotograferet til øens internetavis. (En videreudvikling af Fur Sogneforenings hjemmeside. Furnyt.dk har været i luften siden september 2006)

Lidt biblioteksfagligt fik jeg da også ud af besøget:
I forbindelse med kommunesammenlægningen er biblioteket på Fur blevet lukket og erstattet af en bogbus, der holder ved Brugsen hver torsdag mellem kl. 18.30 – 19.50! Ifølge pålidelig, lokal kilde med kødannelser foran bussen til følge. For at rette op på denne utilstrækkelige biblioteksbetjening har en kreds af øens beboere oprettet en læseklub, som indkøber og formidler sin egen bogsamling. Et interessant tilbageskridt til noget, der minder om sognebogssamlingerne i folkebibliotekernes barndom…

5 dage var nok til at jeg tilpassede mig øens rytme, og jeg må indrømme at hjemkomsten til Københavns Hovedbanegård en fredag aften var noget af et kulturchok ;)


Se flere billeder fra Fur på Flickr: http://www.flickr.com/photos/larsens/sets/72157601392461231/