mandag den 16. april 2007

# 3: Om RSS og RSS-læsere

Jeg oprettede en Bloglines konto for et par år siden. Men praksis har vist, at det ikke fungerer for mig at huske at gå på et website og checke mine abonnementer. Jeg får det simpelthen ikke gjort. Jeg kunne have valgt at installere en Bloglines Notifier , men Bloglines har for mig yderligere det problem, at man ikke kan importere feeds fra sites, der kræver login, f.eks. den Plone udviklings trac, vi bruger i samarbejdet med Headnet.

GoogleReader har samme begrænsninger, så jeg har i stedet valgt at installere FeedReader, en gratis RSS læser, der installeres på pc'en. FeedReader kan åbnes fra en ikon i proceslinien eller man kan vælge notifikation af udvalgte feeds - en popupbesked, hver gang en ny artikel publiceres. Feedreader er nem at installere og sætte op og man kan om nødvendigt angive brugernavn og password til feedet.




søndag den 15. april 2007

En kommentar til SlideShare

Det er fint at kunne dele sine Powerpoint præsentationer, men bliver de ikke vist meget småt? Med mindre jeg har overset noget, mangler slideshare.net den funktionalitet som f.eks. Flickr har, at man kan vælge at få vist eller downloadet den oprindelige størrelse.
Slides'ne bliver af slideshare udsat for en brutal downsizing, der medfører en stor forringelse af billedkvaliteten. Foreståeligt nok, når de skal køre på en webserver: min SL ppt fylder f.eks. i sin oprindelige form mere end 6 MB. Men det gør dem ikke anvendelige som meget andet end reklamespots. Hvis nogen skulle have lyst til at se præsentationen i en læselig udgave, kan den hentes her.