Viser opslag med etiketten Messenger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Messenger. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2007

Google talk

Jeg fik ikke set så meget på Google-talk, men jeg synes nu heller ikke der er grund til at gå væk fra Live Messenger, som passer fint til mine behov.
En ekstra fordel med Live Messenger er, at man selv kan vælge, hvilken emailadresse, den skal knyttes til. Hvorimod Google-talk automatisk kobles sammen med - ja, Google-mail. Jeg har vist nævnt, at jeg ikke bruger min gmail adresse ;-)
Det vil sige, at jeg skulle ud og melde adresseforandring til alle mine gamle Messenger kontaktpersoner, hvis jeg skiftede til Google.

Det minder mig om, at jeg vil aldrig fik oplyst min MSN adresse. Det er joan_larsen@hotmail.com - chat endelig forbi ved lejlighed....

mandag den 23. april 2007

#5: Windows Live Messenger

Jeg har været på Messenger så længe, at min konto er tilknyttet min første hotmailadresse, som jeg oprettede på et tidspunkt, da hotmail var alene på markedet af online mailprogrammer. Birgit Linneboe (Databiblioteket) forførte mig til at oprette en hotmailkonto, da HB holdt virksomhedskonference på LO Højskolen, vistnok i 1997. Og jeg har beholdt den, primært af sentimentale grunde.

Chat er et godt værktøj til hurtig kommunikation. Jeg har de sidste par år brugt Windows Live Messenger, som er nem at installere og sætte op. Jeg bruger sjældent de mere fancy funktioner, f.eks. blink - som det jo kun er andre brugere af Live Messenger, der kan modtage. Til gengæld holder jeg af humørikonerne og de brokker af chat sprog, jeg har samlet op.

Om chat er det rigtige værktøj til lånerkommunikation er vi ved at finde ud af. Jeg er ikke helt sikker men giver det gerne en chance. Bedre end en telefonsamtale? Måske. Bedre end en email? Næppe.