torsdag den 28. august 2008

Tagget af Bente


Jeg er blevet tagget af Bente til at deltage i denne bogleg.
Reglerne er som følger:1. Ræk ud efter den nærmeste bog2. Slå op på side 1233. Find den femte sætning på denne side.4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.5. Kommentér citatet.6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Det gav dette resultat:

"- Det lille pukkeldyr! svarede hun på Kirstens beretning, jeg kunne smide kam ud heroppe fra, så puklen forsvandt!!"

Citatet stammer fra Knud Sønderby: To Mennesker mødes. Gyldendals Tranebøger, 1968. Udgivet første gang 1932.

Denne bog havnede på mit bord er ligeså tilfældigt som udgangspunktet for denne "bogleg":
Jeg passerede min boligforenings genbrugsplads på vej til et møntvaskeri og i forventning eóm en kedelig ventetid, skimmede jeg vores fælles reol med udsatte bøger - for et eller andet at læse i. Knud Sønderby var altså et helt tilfældigt valg - men en glædelig genlæsning. Jeg har nemlig læst den før, men det er så længe siden, at det næsten er løgn :-) (mindst 30 år siden (uha!))
En overfladisk set banal kærlighedshistorie. Men åh, sikken et sprog! Ikke et overflødigt ord, hver sætning næsten et digt i sigselv.....

Jeg citerer fra bogens omslag: "Der sidder en mand eller der sidder en kvinde, eller der er et barn, der græder, og de to mennesker, der går side om side, kan være som parallelle linier, men sommetider kan det være, de standser og rører ved hinanden, og holder fast på hinanden, og i de øjeblikke er der ingen, der kan gøre dem noget."

Hvem skal jeg give bolden videre til?
Jeg prøver med Inge Lauesen, Thor Dkov Buur, Astrid Dalsgaard Pedersen, Karin Lund, Birthe Stuhr og Pia Schack

fredag den 21. december 2007

Muligvis et nyttigt tip

fra min internetudbyder (endnu ikke afprøvet):

Få Vista til at tie stille
Er du træt af, at Windows Vista altid spørger 'Er du sikker'? Så er her en løsning til at gøre Vista tavs.
Af Kristian B. Bilenberg 19/12-2007
Er du en af dem, som irriteres over, at Windows Vista altid spørger 'Er du sikker', hver eneste gang, du foretager den mindste ændring. Så er her en løsning til at få den til at tie stille.
Problemet skyldes brugerkontostyringen i Windows Vista, som du heldigvis kan slå fra på en nem måde.
Sådan gør du
1. Hent og gem programmet TweakUAC.
2. Dobbeltklik på programmet. Nu får du tre valgmuligheder.
'Turn UAC off now', som slår brugerkontostyringen fra.
'Switch UAC to the quiet mode', som fjerner de irriterende spørgsmål for administratorer.
'Leave UAC on' tænder brugerkontostyringen igen.
3. Vil du ikke bruge programmet mere, sletter du det bare. Programmet installerer sig nemlig ikke på pc'en.

søndag den 16. december 2007

Vista - fortsat

I forbindelse med mine forgæves forsøg på at logge på Danske Netbank havde jeg endnu en sær Vista oplevelse.

Da jeg ville sikkerhedskopiere mit Bank-ID til en USB nøgle, så jeg kan logge på på andre PC'er, fik jeg en totalt meningsløs fejlmeddelelse om, at systemet at sikkerhedsgrunde havde gemt filen i /Windows/Temp i stedet for! Det underlige er bare, at filen ikke lå i denne mappe, da jeg åbnede den. Efter en del swøgen omkring fandt jeg mit Bank-ID, hvor jeg havde bedt om at det skulle lægge sig. (Forvirret?)

Min netbank og Vista


Danske Bank er en tjekket netbank, som virkelig prøver at hjælpe sine kunder igennem en overgang til Vista. Alligevelventer jeg nu på endnu en engangskode, der skal gøre det muligt at "genåbne min adgang".

Jeg fik nemlig en engangskode igår, men det lykkedeses mig ikke at logge på. Jeg endte med at ringe til Danske Banks support (en fantastisk oplevelse, når man er vant til KS helpdesk). Det viste sig, at jeg havde fået tilføjet 3 forskellig versioner af urls til Danske Bank - alle forkerte og åbenbart indbyrdes konfliktende. Så nu har den jeg endnu en engangskode på vej, og forhåbentlig lykkes det dennegang.


Her er bankens egen vejledning:


Spørgsmål: Hvordan installerer jeg netbank på Windows Vista?


Svar:I Windows Vista er der mere restriktive sikkerhedsforanstaltninger end i tidligere versioner af Windows. Bl.a. kører Internet Explorer som standard i "Beskyttet tilstand", hvilket betyder at vores sikkerhedskomponent e-Safekey ikke får lov til at registrere sig korrekt i Windows.For at få netbanken til at fungere på Windows Vista skal man tilføje Danske Bank til "Websteder du har tillid til" i Internet Explorer:
Åben Internet Explorer
Klik på "Funktioner" og vælg "Internet Indstillinger".
På fanebladet "Sikkerhed" vælger du "Websteder du har tillid til".
Her er det vigtigt, at der ikke er sat markering ved "Aktiver beskyttet tilstand".
Tryk på knappen "Websteder".
Fjern markeringen ud for "Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone".
Slet teksten i feltet "Tilføj websted til denne zone" og tilføj danskebank.dk i stedet.
Tryk på Tilføj og sæt markering ud for "Kræv servergodkendelse (https:) for alle websteder i denne zone". Tryk på "Luk".
Tryk på knappen "Standard niveau".
Tryk "Ok".
Genstart Internet Explorer og vælg log-on til netbank på ny.
Første gang en computer anvendes til netbank, skal
Danske Bank-koncernens sikkerhedssoftware e-Safekey installeres.Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Kundesupport.Bemærk: På Windows Vista skal du være lokal administrator for at installere Danske Bank-koncernens sikkerhedssoftware.

fredag den 14. december 2007

Hjælp - jeg har fået Vista!

I en desperat situation, hvor min hjemmearbejdsplads brændte sammen (ok - selvforskyldt) og min private desktop PC begyndte at opføre sig ustabilt, anskaffede jeg mig en iøvrigt superlækker HP laptop, som (suk!) kun kunne leveres med styresystemet microsoft Vista.

Lad mig sige det med samme: Vista og jeg var ikke et af de dér tilfælde af kærlighed ved første blik!

Nu har jeg sat mig en quest: at lære at elske Vista, kortlægge problemerne med Vista - eller prøve noget helt andet.
Min værdsatte kollega, Thor, fremturer med, at jeg bare skal installere Ubuntu 7.10, så vil alle mine problemer forsvinde som dug for solen.
Men nu får vi se.....
To be continued..............



tirsdag den 4. december 2007

Facebook: vidunderlig spild af tid

Jeg har haft en profil på Facebook et års tid, men har først for alvor taget den i brug dette efterår. Selvom der er mange fagligt relevante grupper på Facebook mangler jeg stadig at se det store faglige udbytte af dette network site. Men hvor er det morsomt, vanedannende og en mega tidsrøver. ;-)



Og hvem ved, måske får vi rent faktisk taget grupperne i fornuftig brug engang? Vi kunne jo starte med 23-ting gruppen

(Linkedin forbliver dog mit primære, faglige netværk.)