lørdag den 26. maj 2007

Måske er jeg offer for Web 2.0 udbrændthed?

Jeg kan godt se værdien af at tagge indhold, men - åh - hvor jeg er træt af hele systemet med venskaber, testimonials o.l. !
Måske jeg ender med at tilbringe sommeren på en øde ø med en kuffert fuld af hemmelige bøger og Cd'er ;-)

Last.fm

Lad mig side det med det samme: jeg synes ikke Last.fm er specielt intuitiv at arbejde med. Det hele begyndte med, at Stine tilbød mig venskab i Last.fm. Indtil da havde jeg glemt alt om, at Thor havde logget mig til at oprette en Last.fm konto allerede i september 2006. Linket i Stines mail førte mig til en side, hvor der ret nedslående stod "Jojola has 0 friends" Dybt rystet gav jeg mig til at lede efter min totalt bortkomne adgangskode. Da jeg endelig blev lukket inden for i varmen gik jeg igang med at oprette en Playlist - hæmmet af min Explorer's konstante blokering af ActiveX-objekter. En blokering det i skrivende stund endnu ikke er lykkedes mig at slå fra trods adskillige sænkninger af min browsers sikkerhedsniveau.
Det er omsider med noget besvær lykkedes mig at oprette en playlist, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om jeg kan tilføje musik, der ikke kan søges frem i Last.fm. Jeg er heller ikke helt sikker på, om jeg gider.
Også lidt irriterende, at man skal downloade endnu en player for at få lov til at høre sin egen playlist!