tirsdag den 8. maj 2007

LibraryThing - 5 timer senere

Importen fra Amazon virkede. LibraryThing har filtreret bøgerne ud af min Amazonliste og har importeret dem.

Jeg prøvede at eksportere min Huskeliste fra DDELibraweb, men det lykkedes til gengæld ikke - uden tvivl fordi den vises i et format, der ikke medtager ISBN nr.

Import fra Det. Kgl. Bibliotek fungerer, men det når frem uden bogforsider og med forkert encoding af æ,ø og å - [f.eks. Den hvide lÄ?vinde]

Mit sidste eksperiment gik på at emaile et søgesæt i F8 fra DDELIBRA (den tekstbaserede) til migselv [koden er skr ......@kff.kk.dk], gemme mailen som en tekstfil og importere den til LibraryThing. Og det ser faktisk ud til at virke. Så venter vi bare på bogforsider i vores Biblioteksbase.

LibraryThing


Jeg bliver faktisk lidt stresset af dether. Der er så mange bøger jeg har læst og jeg kan endnu ikke helt gennemskue, hvad jeg kan bruge LibraryThing til. Så jeg tilføjede til en begyndelse, hvad jeg spontant kom i tanker om af nyligt læste bøger. Derefter har jeg gjort et forsøg på at importere
  1. Min wishlist fra Amazon.co.uk. Viste sig at være sværere end ventet, fordi jeg skulle have fat i en udgave af min wishlist, der kunne ses uden login. Det mislykkedes i første omgang. Måske er min wishlist for ny til at blive søgt frem?


  2. JOAN'S STORE fra Amazon.uk.co. Jeg gemte sidens kildekode som tekstfil og importerede den til LibraryThing. Nu er jeg så spændt på, hvad der kommer ud af det. En hel del items på listen er nemlig musik cd'er. Men noget er vist på vej. LibraryThing oplyser, at jeg har 7 isbn nr. i kø. Resultatet kan jeg åbenbart først forvente om 25 timer and 42 minutes, idet der er 246 bøger i køern foran mig. Fortsættelse følger...

mandag den 7. maj 2007

wisteria


wisteria
Originally uploaded by Joan Larsen.
Her er lidt forårsstemning fra min have. Min blåregn var 5 år om at begynde at blomstre, men nu står den i fuld flor.