lørdag den 14. april 2007

Nu også med slideshare præsentation

Jeg har ikke brugt SlideShare før, men nu er der åbentbart opstået en trend (?), så her har I en kort introduktion til Second Life, som jeg oprettede februar 2007:



SlideShare er et online arkiv, hvor man kan gratis kan lægge sine Powerpoint præsentationer og PDF filer.

Hmm - jeg har åbenbart problemer med at embedde mit slideshow! Måske dukker det op senere?
Jeg har installeret Internet Explorer 7 på min hjemmearbejdsplads - et offer efter min mening, men nødvendigt for at kunne teste f.eks. vores egen hjemmeside + bibliotekssystem i denne (mildelst talt problematiske) browser. Måske er det problemet? Jeg har foreløbig været nødt til at tvinge en opdatering af hver eneste side i slideshare.net for overhovedet at få den vist i IE 7.
IE 7 har også problemer med at indsætte links i Blogger pga. popup vinduet - men det er vel et eller andet sted ok? - bortset fra at det er ret uigennemskueligt, hvordan man giver tilladelser til popupvinduer fra enkelte sites i IE7

5 minutter og 3 genstarts af browseren senere: Nu dukkede mit slide endelig op!

tirsdag den 10. april 2007

# 1: Så blogger vi

Ok - det er jo ikke den første blog jeg har oprettet, så det vil jeg ikke gå i dybden med. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for at tilpasse designet (erhvervsskade). Jeg havde engang en "gammel" blogger konto, så jeg har haft nogle overgangsvanskeligheder med at få min gamle konto tilføjet min Google account, som jeg har oprettet udelukkende til disse formål. Jeg bruger ikke Googlemail til noget, så jeg synes faktisk, det er lidt irriterende at være tvunget til gå via Google til spreadsheets og nu også til Blogger. Lige præcis dette er efter min mening en af ulemperne ved at bruge eksterne produkter. Tag bare Flickr: også her var jeg her den lykkelige ejer af en gammel flickr konto. Da flickr blev købt op af yahoo, var jeg nødt til at oprette en yahoo konto, som jeg ikke bruger til andet. Resultatet er, at Yahoo mener, min konto er inaktiv, så jeg er nødt til at genoplive min yahoo konto, hvis jeg logger på Flickr på en fremmed pc. Hvilket i øvrigt ikke ser ud til at være lovligt at gøre via Flickr - altså kontogenoplivning. Men skidt pyt - foreløbig ser Google ud til at være mere tolerant end Yahoo overfor "uudnyttede konti" :-)
Jeg er i øvrigt imponeret over, hvor let den nye Blogger er at tilrette i forhold til forrige version. Især den måde man kan oprette nye sideelementer og flytte dem omkring med musen.