torsdag den 28. august 2008

Tagget af Bente


Jeg er blevet tagget af Bente til at deltage i denne bogleg.
Reglerne er som følger:1. Ræk ud efter den nærmeste bog2. Slå op på side 1233. Find den femte sætning på denne side.4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.5. Kommentér citatet.6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Det gav dette resultat:

"- Det lille pukkeldyr! svarede hun på Kirstens beretning, jeg kunne smide kam ud heroppe fra, så puklen forsvandt!!"

Citatet stammer fra Knud Sønderby: To Mennesker mødes. Gyldendals Tranebøger, 1968. Udgivet første gang 1932.

Denne bog havnede på mit bord er ligeså tilfældigt som udgangspunktet for denne "bogleg":
Jeg passerede min boligforenings genbrugsplads på vej til et møntvaskeri og i forventning eóm en kedelig ventetid, skimmede jeg vores fælles reol med udsatte bøger - for et eller andet at læse i. Knud Sønderby var altså et helt tilfældigt valg - men en glædelig genlæsning. Jeg har nemlig læst den før, men det er så længe siden, at det næsten er løgn :-) (mindst 30 år siden (uha!))
En overfladisk set banal kærlighedshistorie. Men åh, sikken et sprog! Ikke et overflødigt ord, hver sætning næsten et digt i sigselv.....

Jeg citerer fra bogens omslag: "Der sidder en mand eller der sidder en kvinde, eller der er et barn, der græder, og de to mennesker, der går side om side, kan være som parallelle linier, men sommetider kan det være, de standser og rører ved hinanden, og holder fast på hinanden, og i de øjeblikke er der ingen, der kan gøre dem noget."

Hvem skal jeg give bolden videre til?
Jeg prøver med Inge Lauesen, Thor Dkov Buur, Astrid Dalsgaard Pedersen, Karin Lund, Birthe Stuhr og Pia Schack

Ingen kommentarer: